Tech Trouble 2020

Nordic status on digital exclusion

Differences arise between those who can make use of technology and those who cannot. People lacking knowledge or access to digital tools can lead to groups falling behind or outside of society.

Tech trouble is a Nordic survey on digital exclusion, conducted by Elkjøp since 2008. The purpose is to measure people’s attitudes, level of knowledge and behavior towards technology and electronic products in the home.

Choose country for local results and language

teknotrøbbel 2020

Bla videre for å se hele undersøkelsen eller bruk menyen for å gå direkte til et kapittel.

1. Digitalt utenforskap

2. Aldersforskjeller

3. Økonomiske utfordringer

4. Funksjonshemninger

5. Generasjonsforskjeller

6. Kjønnsforskjeller

7. Språkgapet

8. Koronaproblematikk

9. Opplæringsansvar

10. Problemer ved kjøp

1. Digitalt utenforskap

Teknologien tar en stadig større plass i våre liv. Samtidig eksisterer det et teknologisk klasseskille, hvor flere grupper faller utenfor utviklingen. Disse gapene blant befolkningen frykter folk bare blir større i fremtiden.

Sju av ti (69 %) mener at bredbåndsabonnementet er viktigere enn avisabonnementet.
En av tre (36 %) oppgir at de ikke hadde klart seg i en uke uten internett.
En av ti (12 %) oppgir at de heller vil miste luktesansen enn sin smarttelefon.
En av tre (27 %) mener at tilgang til og kunnskap om teknologi og digitale verktøy har skapt et klasseskille i dagens samfunn.
31 %
En av tre (31%) mener teknologien har blitt så utfordrende at det er vanskelig å henge med i utviklingen.
En av tre (32 %) opplever at noen i familien har problemer med å henge med i den teknologiske utviklingen.
8 %
8 % føler seg isolert fra samfunnet fordi teknologien har blitt så krevende, og tror 16 %  av andre føler det samme.
En av fem (23 %) opplever at de går glipp av ting fordi de mangler kunnskap om teknologi.
3 av 5
Tre av fem (66 %) tror det er vanskeligere å henge med i den teknologiske utviklingen i dag enn for 5 år siden.
To av fem (37 %) mener det blir vanskeligere og vanskeligere å henge med i den teknologiske utviklingen.
1 av 3
En av tre (36 %) er bekymret for at flere vil havne utenfor i samfunnet fordi den teknologiske utviklingen går raskere og raskere.

2. aldersforskjeller

De eldre har lavere kunnskap og mindre tilgang til teknologi.

To av fem (36 %) eldre over 60 år er bekymret for om de kommer til å henge med i den teknologiske utviklingen når de blir eldre.
Halvparten (45 %) over 60 år er bekymret for at flere vil havne utenfor samfunnet fordi den teknologiske utviklingen går raskere.
To av tre (65 %) eldre over 60 år synes det er for mange begreper og navn i dagens marked.
Halvparten (54 %) av eldre over 60 år mener teknospråket blir vanskeligere og vanskeligere.
En av to (48 %) kjenner eldre som ville hatt bedre livskvalitet om de kunne mer om teknologi.
Halvparten (44 %) over 60 år ønsker opplæring i butikk ved kjøp av ny elektronikk.
41 %
To av fem (41 %) oppgir at de ville hatt mer kontakt med sine familiemedlemmer over 75 år om de var mer tilstede i sosiale medier.

3. Økonomiske forskjeller

Ulik tilgang til teknologi fører til økte klasseskiller og at flere opplever sosialt utenforskap.

1 av 3
En av tre (38 %) synes teknologien har blitt så kostbar at det er vanskelig å henge med i utviklingen.
Blant de som synes teknologien har blitt for utfordrende, svarer to av fem (41 %) at produktene er for dyre.
21 %
21 % opplever at de går glipp av ting fordi de mangler tilgang til teknologi.

4. Funksjonshemninger

Funksjonsnedsettelser kan gjøre det krevende å følge den teknologiske utviklingen.

23 %
En av fire (23 %) har funksjonsnedsettelse
1 av 5
En av fem (17 %) mener samfunnet ikke gjør nok for å inkludere mennesker med funksjonsnedsettelse i den teknologiske utviklingen.
En av ti (16 %) synes sine funksjonsnedsettelser gjør det krevende å henge med i den teknologiske utviklingen.

5. generasjonsforskjeller

Det er vanskelig for foreldre å henge med i barnas digitale hverdag, og det er store forskjeller mellom generasjonenes holdninger til dataspill.

45%
Halvparten (45%) tror det er vanskelig for foreldre å henge med/ha oversikt over barnas digitale liv.

Og bare 17% tror foreldre har tilstrekkelig kompetanse til å gjøre det.
Blant foreldre med barn over 7 år føler bare 44 % at de har tilstrekkelig digital kompetanse til å hjelpe barna med skolearbeidet.
En av fem (18 %) mener at barn som spiller dataspill er mer ensomme enn andre.
Halvparten (50 %) synes barn spiller for mye dataspill.
Halvparten (50 %) av voksne (35-54 år)  ønsker ikke å lære mer om dataspill. Samtidig mener de (40 %) at foreldre bør vise like stor interesse for barn som spiller dataspill og barn som driver med idrett.
1 av 3
En av tre (35 %) mener voldelige dataspill gjør barn og ungdom mer voldelige.
Eldre har lavere kjennskap til teknologiske begreper knyttet til spill sammenlignet med den yngre generasjonen.
18-29
40-49

6. Kjønnsforskjeller

Det er ulikheter i kunnskap om teknologi og hvor man velger å oppsøke hjelp mellom kjønn.

Kun en av ti (13 %) kvinner hevder de kjenner godt til teknologiske begreper og navn.
Halvparten (44 %) av kvinner synes det er for mange begreper og navn i det teknologiske markedet.
Kvinner spør oftere om bistand til teknologi og digitale hjelpemidler sammenlignet med menn.
En av tre (34 %) menn hevder de kjenner godt til teknologiske begreper og navn.
2 av 5
To av fem (45 %) menn synes det er for mange begreper og navn i det teknologiske markedet.
Kvinner foretrekker hjelp fra familie og venner, mens menn i større grad benytter internett for å få hjelp med teknologiske utfordringer.

7. Språkgapet

Mange opplever at det teknologiske språket stadig blir vanskeligere.

44% mener at det er for mange begreper og navn i dagens marked.
En av tre (37%) mener teknospråket har blitt så komplisert at det er vanskelig å henge med.
To av fem (39 %) synes teknospråket blir vanskeligere og vanskeligere.
Mange har lav kjennskap til begreper som brukes i den teknologiske verden i dag. I tillegg kommer det stadig nye begreper.

8. Koronaproblematikk

Konsekvensene av digitalt utenforskap er høyere når arbeid, skole og sosial tilhørighet i stor grad har blitt digital etter utbruddet av koronaviruset.

36 % oppgir at de har arbeidet hjemmefra i mye større grad nå etter utbruddet av koronaviruset.
37 % sier teknologien har forenklet hverdagslivet etter utbruddet av koronaviruset.
18 % har støtt på tekniske utfordringer med å jobbe/studere hjemme. En av ti (13 %) har behov for hjelp med teknologien i hjemmet.
En av fire (25 %) har ikke alt utstyret de trenger for å jobbe eller studere optimalt hjemmefra.

9. Hvem har Opplæringsansvaret?

Mange mener at det er skolen som har digitalt opplæringsansvar. Samtidig vet vi at det er mange utenfor skolen som mangler kunnskap og tilgang til teknologi.

En av fem (19%) har elektroniske produkter hjemme som de ikke vet hvordan fungerer, og to av fem (44 %) har produkter med flere funksjoner enn de klarer å utnytte fullt ut.
Hvem mener du har størst ansvar for å lære opp befolkningen i digital kunnskap?
En av tre (35 %) skulle gjerne hatt mer kunnskap om hva de kan bruke ny teknologi til.
23 % ønsker opplæring i bedre utnyttelse av elektroniske produkter.
31 % ville satt pris på om butikken der jeg kjøpte produktet tilbød opplæring.
30 % kunne tenkt seg et smarthjem i større grad enn de har i dag.

10. Problemer ved kjøp

Mange synes det er vanskelig å sammenlikne produkter opp mot hverandre, og oppgir at de avbryter kjøp på nett.

Hvor ofte har det skjedd at du har avbrutt et kjøp på internett fordi du har hatt problemer i kjøpsprosessen?
To av fem (42 %) synes det er vanskelig å vurdere produkter opp mot hverandre.
2 av 5
Andelen som vurdere produkter opp mot hverandre er gjennomgående høy. Samtidig ser man at problemet øker med alderen.

Om undersøkelsen

Teknotrøbbel er en årlig undersøkelse Elkjøp gjennomfører i Norge, Sverige, Danmark og Finland. Undersøkelsen er gjennomført som et nettpanel av analyseinstituttet YouGov i perioden 6. – 22. mai. Det er til sammen gjennomført 4055 CAWI-intervjuer med personer over 18 år, hvorav 1007 i Norge.

Digitalt utanförskap 2020

Bläddra vidare för att se hela undersökningen eller använd menyn för att gå direkt till ett kapitel.

1. Digitalt utanförskap

2. Åldersskillnader

3. Ekonomiska skillnader

4. Funktionsvariationer

5. Skillnader mellan generationer

6.Könsskillnader

7. Det tekniska språket

8. Konsekvenser i samband med Corona

9. Vem har ansvar för upplärning?

10. Problem vid köp

1. Digitalt utanförskap

Teknik och digitala verktyg blir en allt större del av våra liv. Detta leder också till utmaningar, då flera samhällsgrupper riskerar att hamna utanför den tekniska utvecklingen. Man fruktar att det digitala utanförskapet kommer bli allt större i framtiden.

Sju av tio anser att bredbandsabonnemanget är viktigare än tidningsprenumerationen.
En av tre säger att de inte hade klarat sig i en vecka utan internet.
En av tio säger att de hellre skulle förlora sitt luktsinne än sin smartphone.
En av tre (30 %) anser att tillgång till, och kunskap om, teknik och digitala verktyg har skapat en klasskillnad i dagens samhälle.
32 %
En av tre (32 %) anser att tekniken har blivit såpass utmanande att det är svårt att hänga med i utvecklingen.
En av fyra (27 %) upplever att någon i familjen har svårt att hänga med i den tekniska utvecklingen.
6%
6% känner sigisolerade från samhället på grund av att tekniken har blivit så krävande, och tror att 17 % av andra känner likadant.
En av fem (20 %) upplever att de går miste om saker eftersom de saknar kunskap om teknik.
3 av 5
Tre av fem (64%) tror att det är svårare att hänga med i den tekniska utvecklingen idag jämfört med för 5 år sedan.
En av tre (35 %) anser att det blir svårare och svårare att hänga med i den tekniska utvecklingen.
1 av 3
En av tre (32 %) är orolig för att fler människor kommer hamna utanför i samhället på grund av att den tekniska utvecklingen går snabbare och snabbare.

2. åldersskillnader

Äldre personer har generellt mindre kunskap och sämre tillgång till teknik.

En av tre (36 %) personer över 60 år är oroliga för att de inte kommer kunna hänga med i den tekniska utvecklingen när de blir äldre.
Två av fem (42 %) personer över 60 år är oroliga för att fler människor kommer hamna utanför samhället på grund av att den tekniska utvecklingen går allt snabbare.
Mer än hälften (57 %) av personer över 60 år tycker att det finns för många namn och begrepp i den digitala världen.
Hälften (51 %) av alla över 60 år anser att det tekniska språket blir svårare och svårare.
En av två (44 %) känner äldre personer som hade fått en bättre livskvalitet om de hade mer kunskap om teknik.
Hälften över 60 år vill ha upplärning i butik vid köp av ny elektronik.
33 %
En av tre (33 %) anger att de hade haft mer kontakt med sina familjemedlemmar över 75 år om de hade en större närvaro på sociala medier.

3. ekonomiska skillnader

Olik tillgång till teknik leder till  klassklyftor och att fler människor upplever socialt utanförskap.

1 av 3
En av tre (33 %) tycker att tekniken har blivit så dyr att det är svårt att hänga med i utvecklingen.
Bland dem som tycker att tekniken har blivit för utmanande, svarar en av tre (36 %) att produkterna är för dyra.
14 %
14 % upplever att de missar saker eftersom de saknar tillgång till teknik.

4. Funktionsvariationer

Funktionsvariationer kan göra det svårare att hänga med i den tekniska utvecklingen.

29 %
En av fyra (29 %) uppger att de har någon form av funktionsvariation.
1 av 5
En av fem (19 %) anser att samhället inte gör tillräckligt mycket för att inkludera personer med funktionsvariationer i den tekniska utvecklingen.
En av tio (12 %) av de som uppger att de har någon form av funktionsvariation anser att det är krävande att hänga med i den tekniska utvecklingen.

5. skillnader mellan generationer

Det är svårt för föräldrar att hänga med i sina barns digitala vardag, och det är stora skillnader mellan olika generationers attityd till datorspel.

46 %
Hälften (46 %) tror att det är svårt för föräldrar att hänga med i eller hålla koll på sina barns digitala liv. Och endast 16 % tror att föräldrar har tillräckliga digitala färdigheter för att göra det.

Bland föräldrar med barn över 7 år anser bara  33 % att de har tillräckligt med digitala färdigheter för att hjälpa sina barn med skolarbetet.
En av fem (18 %) tror att barn som spelar datorspel är mer ensamma än andra.
Två av fem (44 %) tycker att barn spelar för mycket datorspel.
Hälften (58 %) av personer över 40 år vill inte lära sig mer om datorspel. Samtidigt anser de att föräldrar bör visa lika stort intresse för barn som spelar datorspel och barn som håller på med idrott.
1 av 3
En av tre (29 %) tror att våldsamma datorspel gör barn och ungdomar mer våldsamma.
Äldre människor har mindre kunskap om tekniska begrepp relaterade till spel jämfört med den yngre generationen.
18-29
40-49

6. Könsskillnader

Det finns skillnader i kunskap om teknik och var man väljer att leta efter hjälp beroende på om man är man eller kvinna.

Endast en av tio (13 %) kvinnor hävdar att de har god kunskap om tekniska begrepp och namn.
Hälften (45 %) av kvinnor tycker att det finns för många begrepp och namn på den tekniska marknaden.
Kvinnor ber oftare om hjälp med teknik och digitala hjälpmedel jämfört med män.
En av tre (31 %) män hävdar att de har god kunskap om tekniska begrepp och namn.
1 av 3
En av tre (35 %) män tycker att det finns för många begrepp och namn på den tekniska marknaden.
Kvinnor föredrar hjälp från familj och vänner, medan män i större utsträckning använder internet för att få hjälp med tekniska utmaningar.

7. Det Tekniska språket

Många upplever att det tekniska språket blir allt svårare att förstå.

40 % anser att det finns för många begrepp och namn i den digitala världen.
En av tre (33 %) anser att det tekniska språket har blivit så komplicerat att det är svårt att hänga med.
En av tre (34 %) tycker att det tekniska språket blir svårare och svårare.
Många har lite kunskap om begrepp som används i den tekniska världen i dag. Dessutom dyker det ständigt upp nya begrepp.

8. Konsekvenser i samband med corona

Konsekvenserna av digitalt utanförskap har blivit tydligare när arbete, studier och socialt umgänge till stor del sker digitalt till följd av coronavirusets utbrott.

30 % uppger att de har arbetat hemifrån i mycket större utsträckning nu, efter utbrottet av coronaviruset.
45 % säger att tekniken har förenklat vardagslivet efter utbrottet av coronaviruset
13 % har stött på tekniska utmaningar i samband med att de arbetar/studerar hemma. En av tio
(9 %)
behöver hjälp med tekniken i hemmet.
En av fyra (24 %) har inte all den utrustning de behöver för att arbeta eller studera hemifrån på ett optimalt sätt.

9. vem har ansvar för upplärning?

Många anser att det är skolan som bär ansvaret för digital upplärning. Samtidigt vet vi att det är många som inte längre går i skolan som saknar kunskap och tillgång till teknik.

En av tio (15 %) har elektronikprodukter hemma som de inte vet hur de ska använda, och två av fem (38 %) har produkter med fler funktioner än de klarar av att använda.
Vem anser du har störst ansvar för upplärning av befolkningen i digital kunskap?
En av tre (37 %) skulle vilja ha mer kunskap om vad de kan använda ny teknik till.
21 % vill ha upplärning i att bättre kunna nyttja elektronikprodukter.
26 % hade uppskattat om butiken där de köpte produkten erbjöd upplärning.
38 % kan tänka sig ett smartare hem i större utsträckning än de har idag.

10. Problem vid köp

Många tycker att det är svårt att jämföra produkter med varandra, och uppger att de någon gång har avbrutit ett köp online.

Hur många gånger har det hänt att du har avbrutit ett onlineköp eftersom du har stött på problem under köpprocessen?
En av tre (33 %) tycker att det är svårt att jämföra produkter med varandra.
1 av 3
Andelen som jämför produkter med varandra är genomgående hög. Samtidigt ökar problemet med åldern.

Om undersökningen

Digitalt utanförskap är en årlig undersökning som genomförs av Elgiganten i Norge, Sverige, Danmark och Finland. Undersökningen genomfördes av en online-panel av forskningsinstitutet YouGov under perioden 6 - 22 maj. Totalt genomfördes 4055 CAWI-intervjuer med personer över 18 år, varav 1018 i Sverige.

Digitutkimus 2020

Selaa sivua alas päin nähdäksesi koko kysely tai siirry suoraan eri osioihin valikon avulla.

1. Digitaalinen syrjäytyminen

2. Ikäkuilu

3. Teknologiset luokkaerot

4. Esteettömyys ja saavutettavuus

5. Sukupolvikuilu

6. Sukupuolikuilu

7. Kielikuilu

8. Koronavirus

9. Kuka vastaa opetuksesta?

10. Tuotteiden ostaminen

1. Digitaalinen syrjäytyminen

Teknologian merkitys kasvaa jatkuvasti. Monet sosiaaliset ryhmät voivat kuitenkin jäädä kehityksen ulkopuolelle, mikä voi aiheuttaa luokkaeroja. Eri ikäryhmien välisten erojen pelätään kasvavan tulevaisuudessa.

Kuusi kymmenestä on sitä mieltä, että laajakaistaliittymä on tärkeämpi kuin sanomalehden tilaus.
Vain kolme kymmenestä arvioi selviytyvänsä viikon ilman internetyhteyttä.
Lähes joka kymmenes menettäisi mieluummin hajuaistinsa kuin älypuhelimensa.
Vajaan kolmanneksen (28 %) mielestä teknologian käytettävyys ja digitaaliset työvälineet jakavat nyky-yhteiskunnan luokkiin.
27 %
Noin joka kolmannen (27 %) mielestä teknologia on muuttunut niin haastavaksi, että sen kehityksessä on vaikea pysyä mukana.
Vajaa kolmannes (26 %) oon huomannut, että jonkun sukulaisen on hankalaa pysytellä mukana teknologisessa kehityksessä.
8 %
Yhteensä 8 % tuntee syrjäytyneensä yhteiskunnasta, koska teknologian käyttäminen on muuttunut vaikeaksi. Tähän ryhmään kuuluvat arvioivat, että 20 % muista on samaa mieltä.
Useampi kuin joka viides (23 %) on huomannut jääneensä jostain paitsi, koska ei osaa käyttää teknologiaa tarpeeksi hyvin.
3/5
Kolme viidestä (70 %) on sitä mieltä, että teknologisessa kehityksessä on vaikeampi pysyä mukana nyt kuin viisi vuotta sitten.
Lähes puolet (45 %) on sitä mieltä, että teknologisen kehityksen mukana pysyminen muuttuu yhä vaikeammaksi.
2/5
Kaksi viidestä (43 %) on huolissaan siitä, että monet syrjäytyvät yhteiskunnasta, koska teknologia kehittyy yhä nopeammin.

2. Ikäkuilu

Ikäihmisillä on teknologiasta vähiten tietoa ja huonoin pääsy sen pariin.

Neljä kymmenestä (43 %) yli 60-vuotiaasta on huolissaan siitä, pysyykö ikääntyessään mukana teknologisessa kehityksessä.
Useampi kuin joka toinen (58 %) yli 60-vuotias on huolissaan siitä, että monet syrjäytyvät yhteiskunnasta, koska teknologia kehittyy yhä nopeammin.
Kaksi kolmesta ikäihmisestä on sitä mieltä, että nykymarkkinoilla on liikaa termejä ja nimityksiä.
Yli puolet (67 %) ikäihmisistä on sitä mieltä, että teknologinen kieli muuttuu yhä vaikeammaksi.
Lähes joka toinen (46 %) tuntee ikäihmisiä, joiden elämänlaatu olisi parempi, jos he hallitsisivat teknologiaa paremmin.
Suurin osa (64 %) yli 60-vuotiaista haluaisi, että myymälät järjestävät koulutusta elektroniikan ostajille.
38 %
Useampi kuin joka kolmas (38 %) pitäisi enemmän yhteyttä yli 75-vuotiaisiin sukulaisiinsa, jos nämä olisivat aktiivisempia sosiaalisessa mediassa.

3. Teknologiset luokkaerot

Erot teknologisessa osaamisessa ja pääsyssä teknologian pariin kasvattavat luokkaeroja, joten yhä useammat kokevat jäävänsä sosiaalisesti paitsioon.

1/3
Joka kolmannen (35 %) mielestä teknologia on muuttunut niin kalliiksi, että kehityksen vauhdissa on vaikea pysyä mukana.
Lähes puolet (44 %) heistä, joiden mielestä teknologian käyttäminen on muuttunut liian vaikeaksi, pitää tuotteita liian kalliina.
13 %
Yhteensä 13 % on huomannut jääneensä jostain paitsi, koska heillä ei ole käytettävissään tarvittavaa teknologiaa.

4. Esteettömyys ja saavutettavuus

Ongelmat palveluiden ja teknologian esteettömyyden ja saavutettavuuden kanssa saattavat vaikeuttaa teknologisen kehityksen vauhdissa pysymistä.

15 %
Lähes joka viidennellä (15 %) on liikunta- tai muu rajoite.
1/4
Joka neljännen (27 %) mielestä yhteiskunta ei osallista vammaisia ihmisiä teknologiseen kehitykseen riittävästi.
5 % on sitä mieltä, että teknologisessa kehityksessä on vaikea pysyä mukana.

5. Sukupolvikuilu

Vanhempien on vaikea osallistua lastensa digitaaliseen elämään. Suhtautuminen tietokonepeleihin vaihtelee sukupolvien välillä, ja erot ovat suuret.

51 %
Joka toisen (51 %) mielestä vanhempien on hankalaa seurata ja pitää silmällä lastensa digitaalista elämää. Vain 20 % on sitä mieltä, että vanhemmilla on tarvittavat taidot.
Yli 7-vuotiaiden lasten vanhemmista vain 48 % arvioi, että heillä on riittävän vahva digitaalinen osaaminen, jotta he voivat auttaa lapsiaan läksyjen tekemisessä.
Joka viidennen (22 %) mielestä tietokonepelejä pelaavat lapset ovat yksinäisempiä kuin muut lapset.
Puolet (52 %) on sitä mieltä, että lapset pelaavat liikaa tietokonepelejä.
Joka toinen (48 %) yli 40-vuotias ei halua oppia pelaamaan tietokonepelejä. Heidän mielestään vanhempien tulee kuitenkin osoittaa yhtä paljon kiinnostusta lastensa tietokoneharrastukseen kuin heidän liikuntaharrastuksiinsa.
2/5
Kaksi viidestä (38 %) on sitä mieltä, että väkivaltaiset tietokonepelit tekevät lapsista ja nuorista väkivaltaisempia.
Peleihin liittyvä teknologinen sanasto on ikäihmisillä huonommin hallussa kuin nuorilla.
18-29
40-49

6. Sukupuolikuilu

Sukupuolten välillä on eroja teknologiasanaston ja avunsaantimahdollisuuksien tuntemisessa.

Vain yksi kymmenestä naisesta ilmoittaa tuntevansa teknologisen sanaston ja nimitykset.
Joka toinen nainen on sitä mieltä, että teknologian termejä ja nimityksiä on markkinoilla liikaa.
Naiset pyytävät teknologiaan ja digitaalisiin laitteisiin liittyvää apua useammin kuin miehet.
Yksi neljästä miehestä ilmoittaa tuntevansa teknologisen sanaston ja nimitykset.
1/2
Puolet miehistä on sitä mieltä, että teknologisia käsitteitä ja nimityksiä on markkinoilla liikaa.
Naiset haluaisivat apua teknologisten ongelmien ratkaisemiseen sukulaisilta ja ystäviltä. Miehet etsivät naisia useammin apua internetistä.

7. Kielikuilu

Monien mielestä teknologinen kieli muuttuu yhä vaikeammaksi.

Puolet (51 %) on sitä mieltä, että käsitteitä ja nimityksiä on markkinoilla liikaa.
Kaksi viidestä (42 %) on sitä mieltä, että teknologinen kieli on muuttunut niin vaikeaksi, että sen kehityksessä on vaikea pysyä mukana.
Yhteensä 48 % on sitä mieltä, että teknologinen kieli muuttuu yhä vaikeammaksi.
Nykyiset teknologiset käsitteet ovat monelle tuntemattomia, ja uusia käsitteitä tulee koko ajan.

8. Koronavirus

Digitaalisen syrjäytymisen seuraukset ovat nykyään vakavampia, koska työnteko, koulunkäynti ja yhteisöllisyys ovat muuttuneet yhä digitaalisemmiksi koronavirusepidemian vuoksi.

Kolmannes (33 %) kertoo työskennelleensä kotoa paljon enemmän koronavirusepidemian alkamisen jälkeen.
Lähes puolet (44 %) sanoo, että teknologia on helpottanut heidän elämäänsä koronavirusepidemian alkamisen jälkeen.
Yhteensä 12 % on kohdannut teknisiä ongelmia työskennellessään tai opiskellessaan kotoa. Joka kymmenes (12 %) on tarvinnut kotonaan apua teknologian vuoksi.
Lähes joka viidennellä (19 %) ei ole kaikkia välineitä, joita etätyö tai -opiskelu edellyttää.

9. Kuka vastaa opetuksesta?

Monien mielestä vastuu digitaalisten taitojen opetuksesta kuuluu kouluille. Useilla ihmisillä on kotona käytössään teknologiaa, jota he eivät osaa hyödyntää täysin.

Joka kuudennella (14 %) on kotonaan elektronisia laitteita, joita he eivät osaa käyttää. Neljällä kymmenestä (42 %) on laitteissaan toimintoja, joita he eivät pysty hyödyntämään täysin.
Kenen mielestäsi kuuluu kantaa suurin vastuu digitaalisten taitojen opettamisesta ihmisille?
Joka kolmas (31 %) haluaisi perehtyä uuden teknologian käyttöön syvällisemmin.
Neljännes (25 %) haluaisi koulutusta voidakseen käyttää elektronisia tuotteita paremmin hyödyksi.
Yhteensä 44 % arvostaisi ostopaikan järjestämää tuotekoulutusta.
Joka kolmas (29 %) voisi kuvitella hankkivansa kotiinsa nykyistä useampia älylaitteita.

10. Tuotteiden ostaminen

Monien mielestä tuotteita on vaikea vertailla keskenään. Siksi he jättävät ostokset verkkokaupoissa kesken.

Kuinka usein olet jättänyt verkkokauppaostoksesi kesken, koska ostamisen aikana on ilmennyt ongelmia?
Kaksi viidestä (39 %) on sitä mieltä, että tuotteita on vaikea vertailla keskenään.
2/5
Iso osa ihmisistä vertailee tuotteita keskenään, mutta ongelmat vertailussa yleistyvät iän myötä.

Tietoja kyselystä

Digitutkimus on Elkjøpin vuosittainen tutkimus Norjassa, Ruotsissa, Tanskassa ja Suomessa. Tutkimuksen suoritti tutkimuslaitos YouGov verkkopaneelina ajanjaksolla 6.–22. toukokuuta, 2020. Yli 18-vuotiaiden vastaajien kanssa on tehty yhteensä 4 055 CAWI-haastattelua, joista 1 006 Suomessa.

teknologikløfter 2020

Scroll videre for at se hele undersøgelsen, eller brug menuen til at gå direkte til et kapitel.

1. Digitale outsidere

2. Aldersforskelle

3. Økonomiske forskelle

4. Funktionsnedsættelser

5. Generationsforskelle

6. Kønsforskelle

7. Sprogbarrierer

8. Corona-problematik

9. Hvem har oplæringsansvaret?

10. Problemer ved køb

1. Digitale outsidere

Teknologien indtager en stadig større plads i vores liv. Samtidig eksisterer der et teknologisk klasseskel, hvor flere samfundsgrupper falder uden for udviklingen. Disse forskelle i befolkningen frygtes at blive endnu større i fremtiden.

Seks ud af ti (67 %) mener, at bredbåndsabonnementet er vigtigere end avisabonnementet.
En ud af tre (33 %) anfører, at de ikke ville kunne klare sig en uge uden internet.
5 % anfører, at de hellere vil miste lugtesansen end deres smartphone.
En ud af fem (18 %) mener, at adgang til og viden om teknologi og digitale værktøjer har skabt et klasseskel i dagens samfund.
30 %
En ud af tre (30 %) mener, at teknologien er blevet så udfordrende, at det er vanskeligt at følge med udviklingen.  
En ud af tre (31 %) oplever, at nogen i familien har problemer med at følge med i den teknologiske udvikling.
4 %
4 % føler sig isoleret fra samfundet, fordi teknologien er blevet så krævende, og tror, at 15 % føler det samme.  
En ud af fem (22%) oplever, at de går glip af ting, fordi de mangler viden om teknologi.
3/5
Tre ud af fem (58 %) tror, at det er sværere at følge med i den teknologiske udvikling i dag, end det var for 5 år siden.
To ud af fem (37 %) mener, at det bliver sværere og sværere at følge med i den teknologiske udvikling.
1/3
En ud af tre (31 %) er bekymret for, at flere vil ende med at stå uden for samfundet, fordi den teknologiske udvikling går hurtigere og hurtigere.

2. aldersforskelle

De ældre har mindre viden om og mindre adgang til teknologi.

To ud af fem (44 %) af de ældre over 60 år er bekymrede for, om de vil kunne følge med i den teknologiske udvikling, når de bliver ældre.
41 % af de adspurgte over 60 år er bekymrede for, at flere vil ende med at stå uden for samfundet, fordi den teknologiske udvikling går hurtigere.
Tre ud af fem (58 %) ældre synes, der er for mange begreber og navne på markedet i dag.
Halvdelen af de ældre (53 %) mener, at teknologisproget bliver sværere og sværere.
To ud af fem (40 %) kender ældre, der ville have haft en bedre livskvalitet, hvis de vidste mere om teknologi.
Halvdelen (48 %) af de adspurgte over 60 år ønsker oplæring i butikken ved køb af ny elektronik.
31 %
En ud af tre (31 %) anfører, at de ville have haft mere kontakt med deres familiemedlemmer over 75 år, hvis de var mere til stede på sociale medier

3. Økonomiske forskelle

Ulige adgang til teknologi medfører øget klasseskel, og at flere oplever at blive hægtet af socialt.

1/3
En ud af tre (28 %) synes, at teknologien er blevet så dyr, at det er svært at følge med udviklingen.
Blandt de, der synes, at teknologien er blevet for udfordrende, svarer en ud af tre (32 %), at produkterne er for dyre.
15 %
15 % oplever, at de går glip af ting, fordi de mangler adgang til teknologi.

4. Funktionsnedsættelser

Funktionsnedsættelser kan gøre det krævende at følge den teknologiske udvikling.

20%
En ud af fem (20 %) har en funktionsnedsættelse.
1/10
En ud af ti (12 %) mener, at samfundet ikke gør nok for at inkludere mennesker med funktionsnedsættelser i den teknologiske udvikling.
En ud af ti (8 %) synes, det er krævende at følge med den teknologiske udvikling.

5. generationsforskelle

Det er svært for forældre at følge med i børnenes digitale hverdag, og der er store forskelle på generationernes holdninger til computerspil.

37 %
To ud af tre (37 %) tror, det er svært for forældre at følge med i eller bevare overblikket over børnenes digitale liv. Og kun 15 % tror, at forældre har tilstrækkelige kompetencer til at gøre det.
Blandt forældre med børn over 7 år føler kun 46 %, at de har tilstrækkelige digitale kompetencer til at hjælpe børnene med skolearbejdet.
En ud af fem (17 %) mener, at børn,der spiller computerspil, er mere ensomme end andre.
To ud af fem (39 %) synes, at børn bruger for meget tid på computerspil.
Mere end halvdelen (60 %) af de adspurgte over 40 år ønsker ikke at lære mere om computerspil. Samtidig mener de (34 %), at forældre bør vise lige så stor interesse for børn, der spiller computerspil, som for børn, der dyrker idræt.
1/5
En ud af fem (20 %) mener, at voldelige computerspil gør børn og unge mere voldelige.
Ældre har mindre kendskab til teknologiske begreber knyttet til spil sammenlignet med den yngre generation.
18-29
40-49

6. Kønsforskelle

Der er uligheder i viden om teknologi, og hvor man vælger at opsøge hjælp, kønnene imellem.

Kun en ud af ti (13 %) kvinder hævder, at de har et godt kendskab til teknologiske begreber og navne.
Halvdelen (49 %) af de adspurgte kvinder synes, der er for mange begreber og navne på det teknologiske marked.
Kvinder beder oftere om hjælp til teknologi og digitale hjælpemidler, sammenlignet med mænd.
En ud af tre (35 %) mænd hævder, at de har et godt kendskab til teknologiske begreber og navne.
1/3
En ud af tre (36 %) mænd synes, der er for mange begreber og navne på det teknologiske marked.
Kvinder foretrækker hjælp fra familie og venner, mens mænd i større grad benytter internettet for at få hjælp med teknologiske udfordringer.

7. Sprogbarrieren

Mange oplever, at det teknologiske sprog bliver stadig sværere.

43 % mener, at der er for mange begreber og navne på markedet i dag.
En ud af tre (34 %) mener, at teknologisproget er blevet så kompliceret, at det er svært at følge med.
To ud af fem (37 %) synes, at teknologisproget bliver sværere og sværere.
Mange har et lavt kendskab til begreber, der anvendes i den teknologiske verden i dag. Og der kommer stadig nye begreber til.

8. Corona-problematik

Konsekvenserne af at være en digital outsider er blevet endnu større, efterhånden som arbejde, skole og sociale tilhørsforhold i endnu højere grad er blevet digitaliseret efter udbruddet af corona-virussen.

44 % angiver, at de har arbejdet hjemmefra i meget større grad efter udbruddet af corona-virussen.
38 % siger, at teknologien har forenklet hverdagslivet efter udbruddet af corona-virussen.
17 % er stødt på tekniske udfordringer i forbindelse med at arbejde/studere hjemmefra.
En ud af fem (22 %) har ikke alt det udstyr, de har brug for, for at kunne arbejde eller studere optimalt hjemmefra.

9. Hvem har Oplæringsansvaret?

Mange mener, at det er skolen, der har ansvaret for den digitale oplæring. Samtidig ved vi, at der er mange uden for skolen, der mangler viden om og adgang til teknologi.

En ud af ti (16%) har elektroniske produkter derhjemme, som de ikke ved, hvordan fungerer, og to ud af fem (41 %) har produkter med flere funktioner, end de kan udnytte fuldt ud.
Hvem mener du har størst ansvar for at oplære befolkningen i digital viden?
En ud af tre (31 %) ville gerne have mere viden om, hvad de kan bruge ny teknologi til.
30 % ønsker oplæring i bedre udnyttelse af elektroniske produkter.
33% ville sætte pris på, hvis butikken, hvor de har købt produktet, tilbød oplæring.
21 % vil gerne have et smart home i større grad, end de har i dag.

10. Problemer ved køb

Mange synes, det er svært at sammenligne produkter, og angiver, at de afbryder køb på nettet.

Hvor ofte er det sket, at du har afbrudt et køb på internettet, fordi du har haft problemer i købsprocessen?
To af fem (44 %) synes, det er svært at sammenligne produkter.
2/5
Andelen af adspurgte, der sammenligner produkter, er gennemgående stor. Samtidig ser man, at problemet øges med alderen.

Om undersøgelsen

Teknologikløfter er en årlig undersøgelse foretaget af Elkjøp i Norge, Sverige, Danmark og Finland. Undersøgelsen blev gennemført som et online panel af forskningsinstituttet YouGov i perioden 6. - 22. maj 2020. I alt 4055 CAWI-interviews blev gennemført med mennesker over 18 år, heraf 1024 i Danmark.